Kom til forpremiere på regnbuefamilie-komedie




Oplev ingen mindre end Julianne Moore og Annette Benning som par og regnbuefamilie, når Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival blænder op for den forrygende og tankevækkende feelgood komedie THE KIDS ARE ALL RIGHT - en hel uge før den officielle danske premiere!

Filmen tager udgangspunkt i Nic og Jules (Annette Benning og Julianne Moore), der har dannet par i 20 år og bor i en hip bungalow i LA sammen med deres to teenagebørn Joni og Laser, som de har fået med en ukendt donorfar. Da Joni nærmer sig de 18 år, presser Laser på for, at hun skal tage kontakt til sædbanken og få navn og nummer på deres donorfar. Snart begynder børnene at hænge ud med donorfar Paul, der er totalt cool med at møde sig hidtil ukendte afkom. Men da Laser fortæller sin mødre om Paul, reagerer især Nic voldsomt og hele familien bliver sat på både sjove og alvorlige prøvelser...

THE KIDS ARE ALL RIGHT er en bevægende og befriende løssluppen drama-komedie, hvor opdragelse, seksualitet og familieværdier blandes i et stort komisk kaos.

Se filmens trailer her: http://www.youtube.com/watch?v=bdDSqgZ87fM

Forpremieren foregår den 8. september kl 20 i Empire Bio.

Billetterne koster 80 kr pr. stk. og kan bestilles på følgende links:

www.empirebio.dk eller på telefon: 3536 0036.

Vi ses med popcorn i mørket!

Regnbue-knus fra

Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival - besøg os på facebook!  


 
Oktober 2010
M T O T F L S
        1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31